Vi tager ansvar. Både når vi udvikler vores produkter, når vi driver vores virksomhed, og når vi hjælper vores kunder med at tage et skridt i en grønnere retning. For kun ved at tage ansvar og turde gå forrest kan vi gøre en reel forskel for miljøet og være en del af løsningen om at skabe en grønnere fremtid.
RenGro blev stiftet i 2020 af Frederik Iversen og Morten Pustelnik, men faktisk startede forarbejdet flere år før.
Med fødderne solidt plantet i den jyske muld og med en forkærlighed for bæredygtighed og innovation er RenGro i dag på en klar mission. Vi vil nytænke og skabe haveprodukter, der passer på miljøet - både nu og på den lange bane.
Det vil sige: Ingen kunstgødning. Ingen kemikalier. Kun rent møg. Altså hønsemøg. Suppleret med andre gode organiske råvarer. Vi tror på, at selv små indsatser kan være med til at gøre en forskel - også når det kommer til den gødning, der bliver brugt i haverne. Så hvis du troede, at hønsemøg bare var hønsemøg, kan du godt tro om igen. Og hvis vi kan få flere og flere haveejere med på det mindset, er vi langt.
Miljøet spiller en central rolle i vores produktudvikling. Vi arbejder derfor ud fra en Cirkulær tankegang, hvor verdensmålene bl.a. definerer rammen.
Bæredygtighed